Ergonomi i Aarhus og hele landet – vejledning og sundhedsfremme for virksomheder
Formålet med den ergonomiske vejledning er at medarbejderne opnår bedst mulige fysiske og psykiske vilkår og rammer for en god arbejdsdag. Det kan være på kontoret, med instrumentet, i klinikken, med tunge løft, i bilen etc.
Formålet er at undgå stressrelaterede problemer, nedslidning og belastningsskader og dermed at forebygge sygefravær grundet fysiske og psykiske belastninger.
I kan få besøg af mig til en uforpligtende samtale om jeres behov. Min klinik ligger på Høegh-Guldbergs Gade 133, Aarhus C, men jeg tager gerne ud i hele landet.
Hvor vi også kan forhandle en god aftale.
Eksempler på steder jeg har hjulpet: Ekolab Aps, Tandlægeskolen, Dalton Beton, Aarhus Symfoniorkester, Prosa, Obton.
Velfungerende medarbejdere giver gode resultater og god stemning. Det er arbejdsglæde.
Aftal et møde med Birgitte Due:
Tlf. 29 80 00 47 eller skriv til mail@birgittedue.dk
Eksempler på den uhensigtsmæssige kropsholdning som mange har når de sidder ved computeren:
- Hovedet er trukket tilbage og ned mod halshvirvlerne, hvilket giver forøget tryk på rygraden og nakkemusklerne.
- Tidligt tegn på pukkel ved overgangen fra hals- til bryst- hvirvlerne, dette viser at der er spændinger i nakken og i skuldrene.
- Halsen er klemt, der er tryk nedad og belastning på de store skrå halsmuskler, dette hæmmer luftvejene og medfører en overfladisk vejrtrækning.
- Brystkassen kollapser nedad.
- Håndleddene er hæmmet i deres bevægelser.
- Tastaturet/musen er placeret for højt for brugeren, dårlig placering fører til restriktioner i underarmene, overarmene og i håndleddene.
- Skærmen bør være ca. 55 cm. væk fra brugeren, og øverste kant skal være placeret i øjenhøjde, forkert højde og afstand kan føre til bl.a. overbelastning af nakken.
Holdningsproblemer kan måske synes ubetydelige, men i Australien er 1/3 af alle arbejdsskade erstatningssager muskel og led relaterede. De fysiske symptomer ved at sidde dårligt foran computeren kan afhjælpes på følgende måde:
- Sæt computeren op så det fremmer god kropsholdning og vælg en stol der passer i højden til den person som bruger computeren.
- Lær barnet og den voksne god teknik ved tastaturet og musen.
- Hold pauser hvor du rejser dig op, lav evt. nogle stræk og dynamiske bevægelser der sætter gang i kredsløbet.
- Holdningstræning og holdningskorrektion er med til at fremme kropsbevidstheden og din evne til at mærke hvor længe det er gavnligt at sidde ved computeren af gangen.
Jeg kan give dig vejledning i hvordan du får en bedre krops- holdning når du sidder ved computeren, samt hvordan du kan forebygge og behandle problemer der opstået i forbindelse med din brug af computeren.
Book et møde med Birgitte Due: Tlf. 29 80 00 47 eller skriv til mail@birgittedue.dk
Vi bruger den største del af vores vågne timer på arbejdspladsen, og undersøgelser viser at kontorpersonale i gennemsnit sidder ned 10 timer dagligt i løbet af et døgn.
Stillesiddende arbejde øger risikoen for hjerte- kar sygdomme, type-2 diabetes samt spændinger og smerter i kroppen.
Eksempel på et ergonomisk vejledningsforløb
Kl. 10.00-11.00
Jeg starter, med at kigge på jer, imens I arbejder, danner mig et indtryk af jeres stående – og siddende stillinger samt jeres arbejdsgange.
Kl. 11.00-13.30
To intensive timer inklusiv tid til frokost. I arbejder, jeg kommer med råd til ændringer af jeres arbejdsmønstre, arbejdsstillinger, indretning af arbejdspladsen etc. I har mulighed for at prøve det af med det samme og ikke mindst melde tilbage og stille spørgsmål, så alle er afklarede inden dagen er til ende.
Kl. 13.30-15.00
Jeg fortæller om faldgruber på jobbet, og hvad I kan gøre for at undgå disse.
Til sidst skal I være aktive. I skal mærke hvordan I kan bære kroppen med musklerne, mærke balancen i kroppen og have en fornemmelse af, hvilken betydning kropsbevidsthed har for jeres arbejdsdag. Jeg vil præsentere jeg for nogle øvelser for nakken, skuldrene, armene og ryggen som kan aflaste og styrke jer.
Dette er et eksempel på, hvordan det kunne foregå. Har I andre ønsker imødekommer jeg gerne disse.
Opfølgningskursus
Ligesom førstehjælps kurser skal gentages, skal arbejdspladsens ergonomi opdateres jævnligt.
Er det ved at være tid til en opfølgning?
Jeg kan tilrettelægge det, så det passer præcist til jer.
Skal det primært være opfølgning på ergonomien ved arbejdsstationen – bord, stol skærm etc.
Eller skal der sættes ekstra tid af til øvelser?
Eksempel: opfølgningskursus
Kursusforløb:
11.00-12.00
I arbejder som sædvanligt, jeg observerer.
12.00-13.00
Frokost og fælles undervisning
13.00-15.00
I arbejder, jeg råder og vejleder jer imens.
15.00-16.00
Fælles afslutning inklusive øvelser.
Kombiner foredrag med ergonomisk vejledning
Det er en rigtig god ide at kombinere foredrag med ergonomisk vejledning.
På den måde får I hjælp til at implementere forslag og gode pointer fra foredraget med det samme.
Eksempler på oplæg af en times varighed
- Kroppens opbygning – Hvad er vi skabt til? Hvilke belastningsskader er hyppigst forekommende og hvorledes forebygger vi disse?
- Hvad er stress? – Metoder til at forebygge og undgå stress.
- Øvelsesprogram med elastikker – specielt godt for dine arbejdsstillinger.
- Mindfulness meditationer der hjælper til ro og fokus.
- Musikersundhed – Hør om de særlige udfordringer ved ensidigt gentagede bevægelser, og de store krav til præstationer for musikere.
Sunde arbejdsvaner nedsætter omkostningerne
Mange oplever smerter, nedslidning og skader i kroppen i forbindelse med udførelsen af deres daglige arbejde og samtidig med at arbejdspladsen og arbejdsgangene indrettes ergonomisk er det også menings – og virkningsfuldt, at oplære virksomhedens ansatte i selv at reagere på kroppens faresignaler og selv at kunne afhjælpe unødig belastning.
Jeg har et indgående kendskab til bevægeapparatets funktion og et bredt branchekendskab og vil derfor kunne identificere de relevante indsatsområder.
Jeg uddanner virksomhedens ansatte til i samarbejde med ledelsen, i at drage omsorg for sundhed og arbejdsglæde på arbejdspladsen.
For virksomhederne betyder et skærpet engagement i egen sundhed blandt medarbejderne, større tilfredshed og lavere omkostninger. Det kan registreres både ved mindre sygefravær og ved at undgå fejlinvesteringer i dyrt materiel.
Individuel behandling på arbejdspladsen
Jeg har også mulighed for at tilbyde jeres virksomhed individuel behandling på arbejdspladsen ved problemer med hovedpine, ryg – nakke- skuldersmerter, åndedrætsproblemer, stress etc.
Skriv eller ring gerne for en uforpligtende snak om hvad der kan passe til jeres behov.
Fradragsberettiget
Som en del af virksomhedens forebyggende sundhedsordning er ergonomisk vejledning både skattefrit for medarbejderen og fradragsberettiget for virksomheden.