Har du eller dit barn søvnbesvær? Hvis du eller dit barn har problemer med at falde i søvn – og eller at sove godt, er der god grund til at opsøge hjælp. Sådan begynder processen, hvis jeg skal hjælpe dig med sove godt:
1. Omfanget at søvnproblemet afdækkes er det akut eller kronisk?
2. En grundig udredning af de problemer det medfører undersøges
3. Mulige årsager afdækkes
4. En individuel og specialiseret terapi udarbejdes med henblik på nye søvnvaner
5. Løbende opfølgning indtil der er skabt væsentlige ændringer.
Du er velkommen til at booke en tid og få min hjælp til at løse dit søvnproblem
Læs mere om søvnproblemer herunder
Din søvn har været god og tilstrækkelig, hvis du kan klare dine daglige udfordringer tilfredsstillende og mærker dig udhvilet. De fleste voksne trives bedst med en søvn på 7 til 8 timer.
Desværre lider mange mennesker af søvnbesvær. Det er 10 til 20 % af den voksne del befolkningen i Danmark
Akut søvnproblem definition:
Mindre end 3 måneder med søvnproblemer, her kan medicinsk behandling hjælpe i et begrænset tidsrum.
Kronisk søvnproblem definition: mere end 3 måneder med besvær med at falde i søvn eller vedligeholde søvnen, vågner tidligt og oplever sig ikke udhvilet, er træt om dagen. Her kan kognitiv adfærdsterapi, mindfulness, akupunktur og en specialiseret tilgang hjælpe.
Konsekvenser af søvnproblemer: Søvnmangel kan medføre problemer med koncentration, fokus og effektivitet. Der kan være øget irritabilitet, depression, angst, overvægt og dårligt humør.
Forskning: For lidt søvn kan ses på vægten
Har du eller dit barn søvnbesvær, skal problemet tages alvorligt.
Et søvnunderskud gør dig nemlig ikke bare uoplagt, men kan også påvirke din fedtforbrænding og snack-trang. Derfor kan dårlig søvn på sigt føre til overvægt.
De fleste har prøvet at sove dårligt i en periode, fordi man grubler over jobbet, er nervøs over en stor præstation – eller børnene har svært ved at sove.
Hvis man konsekvent nedprioriterer sin søvn eller sover for lidt, kan det have en række sundhedsmæssige konsekvenser.
– Det har stor betydning, i forhold til om man f.eks. kan overskue at spise ordentligt. Dem, der sover dårligt, spiser i højere grad også mere fedt, salt og sukker. Kroppen kræver simpelthen energi på den måde, når man sover dårligt, siger professor Naja Hulvej Rod.
Et nyt, stort studie fra Gøteborg Universitet viser desuden, at diabetes og overvægt forekommer oftere hos mænd, der sover under fem timer hver nat, sammenlignet med dem, der sover syv-otte timer.
Hvis man er i søvnunderskud, får man nemlig oftere lyst til hurtig energi og hurtigt sukker – som for eksempel sodavand, forklarer Naja Hulvej Rod. Og det kan selvsagt give udslag på vægten, hvis man hele tiden spiser usundt.
– Noget af det, der sker i løbet af søvnperioden, er, at man får reguleret, hvordan man omdanner fedt og sukker. Det påvirkes især af meget kort og dårlig søvn. Og der kommer en dys regulering af metabolismen, når man ikke får sovet, siger Naja Hulvej Rod.
Hvordan udvikles søvnbesvær?
1. Medfødt sårbarhed
2. Psykisk sygdom
3. Langvarig belastning og stress
4. Udløsende faktorer fx jobsituation, økonomi, tab, fysisk sygdom
5. Vedligeholdende strategier fx tankemylder, sover om dagen, distraherer sig selv med tv og sociale medier inden sengetid eller i sengen, tager sovemedicin.
6. Vores sind vil forsøge at finde en løsning på søvnløsheden og netop den konstante optagethed af at finde en løsning, kan blive det der forhindrer normal søvn.
7. Natlig vandladning
Om børn og søvn frit fra Rigshospitalets hjemmeside
5 gode råd til en god søvn (også for tidligt fødte)
- Sørg for at have en god, fast og ensartet putte-rutine.
- Fysisk aktivitet om eftermiddagen forbedrer søvnkvaliteten. 30 minutters højintensitetsaktivitet er nok til at forbedre søvnen markant.
- Stresshormonet cortisol er ”modgift” (antagonist) til melatonin (søvnhormonet), hvorfor det er vigtigt med rolige, trygge og velkendte søvnomgivelser.
- Ingen skærme (tv, mobil eller tablets) 1-3 timer inden sengetid, da skærmenes blålys modvirker den naturlige melatoninproduktion.
- Børn over 6 mdr. kan hjælpes til at lære at falde i søvn alene, hvis forældrene følger en fast plan.
Søvnrelaterede problemer er meget almindelige blandt ellers fuldstændig raske børn og unge. Udenlandske studier tyder på, at ca. 25 % af raske børn i skolealderen har søvnproblemer. Studierne tyder dog også på, at en del af søvnproblemerne aftager, efterhånden som børnene bliver ældre.
Den normale søvn
Hvor meget vi sover og har behov for at sove, varierer meget livet igennem. Især søvnmønstrene og -mængderne i den tidlige barndom udvikles og ændres markant, i takt med, at centralnervesystemet modnes. Et barn på 6 måneder sover gennemsnitligt mellem 10 og 17 timer i døgnet, mens et 11-årigt barn gennemsnitligt har brug for at sove mellem 9 og 11 timer dagligt. Den store mængde søvn er afgørende for normal vækst og udvikling, idet hjernen, under søvnen, bl.a. bearbejder sanseindtryk. Under søvnen dannes også neurale forbindelser i hjernen i takt med, at de forskellige hjerneregioner grundlægges.
At vågne op om natten er helt almindeligt og en del af den naturlige søvnrytme hos børn. Mange børn vågner op og falder i søvn igen 4-5 gange pr. nat. Nogle gange uden at være bevidst om det. At vågne op om natten stammer fra spædbarnsperioden, hvor det var helt essentielt for barnet at vågne for at kunne mærke sult og få mad. Derudover har nye motoriske milepæle, som at sidde selv eller begynde at gå, negativ indvirkning på søvnen med flere natlige opvågninger og problemer med at falde til ro igen på egen hånd.
Dårlig søvnkvalitet er associeret med mange andre problemer i dagligdagen
Når søvnen bliver dårlig, stiger risikoen også for andre problemer i barnets dagligdag såsom angst, dårligere koncentrationsevne og dermed øget risiko for vanskeligheder i skolen, adfærdsproblemer, øget træthed i dagtimerne og øget risiko for overvægt. Derudover er søvnproblemer associeret med øget belastning for hele familien og med negativ effekt på barnets akademiske og adfærdsmæssige udvikling, hvilket alt sammen kan bidrage til en negative spiral.
Behandling af søvnproblemer
Alle børn med søvnproblemer behandles efter de samme retningslinjer uafhængigt af, hvornår de er født. (for tidligt fødte er særlig udsatte for søvnbesvær) Sundhedsstyrelsen anbefaler grundig afprøvning af søvnhygiejniske tiltag som fjernelse af elektroniske medier (tv, mobiltelefoner og tablets) lige før sengetid samt anvendelsen af kugle- eller kædedyne, inden egentlig sovemedicin overvejes.
Påvirkning af søvnhormonet, Melatonin
Har du eller dit barn søvnbesvær, kan melatonin måske hjælpe.
Melatonin er kroppens eget søvnhormon. Det produceres i koglekirtlen (corpus pineale) i hjernen, hvor det menes at have betydning for den biologiske rytme mellem søvn og vågen tilstand. Melatoninudskillelsen reguleres af det lys, der rammer nethinden (retina) i øjet. Lyset hæmmer udskillelsen af melatonin, hvorfor den største mængde udskilles, når det er mørkt om aftenen og natten og aftager igen hen imod morgenen, når lyset kommer tilbage.
I fostertilværelsen overføres melatonin til fostret fra moderen, men efter fødslen er barnet afhængig af sin egen melatoninproduktion for at vedligeholde en rytme mellem søvn og vågen tilstand. Studier har vist, at hvis den naturlige melatoninproduktion bliver forstyrret, øges risikoen for søvnproblemer. Forstyrrelser i melatoninproduktionen ses bl.a. hos børn med ADHD, autisme og synshandicap.
Læs mere om at booke tid til at få hjælp til søvnproblemer
Læs mere på Rigshospitalets hjemmeside om børn og soveproblemer
