Go to Top

Socialfobi

Socialfobi (social angst) handler om at være angst i samvær med andre, eller angst i situationer, hvor du skal præstere noget særligt f.eks. eksamenssituationer. Du frygter at blive udsat for andres kritik eller frygter, at gøre noget, der kan opfattes som pinligt. Socialfobi opstår oftest i teenageårene, ses lige hyppigt hos begge køn og kan
i nogle tilfælde være påvirket af en arvelig disposition til lettere at reagere med angst og uro.

Hvordan defineres socialfobi?
Socialfobi er en angstlidelse og opleves som anspændthed og uro
i kroppen. Samtidig er tankerne optaget af indre plagsom dialog. Angsten og uroen står ofte på i timer og dage forud for den situation der udløser angsten, eksempelvis at møde nye mennesker, tage ordet på et møde, eller deltage i undervisning.

Eksempler på kropslige angstsymptomer:
Hjertebanken, sveden, vejrtrækningsbesvær, rysten, svimmelhed, kvalme, uvirkelighedsfølelse og tissetrang.

Tankerne kan kredse om:
Jeg bliver til grin, jeg kan ikke huske hvad jeg skal sige, jeg rødmer, jeg kaster op, de andre tror jeg ikke er noget værd,
jeg er dum, jeg et nervevrag osv. Måske undgår du de situationer du frygter, dette hjælper desværre ikke, men er med til
at fastholde problematikken og gøre den værre.

Ud over den følelse af angst du oplever i de situationer der er svære, kan du være præget af en følelse af at være ked
af det, både før, under og efter en situation som du oplever som svær. I nogen tilfælde er socialfobien afgrænset, i disse tilfælde er det oftest en uheldig situation, der har udløst angsten. Dette kan f.eks. skyldes en eksamen, der er gået meget galt eller en dårlig oplevelse med at holde en tale som får en til at frygte en gentagelse.

Socialfobi kan imidlertid også være meget omfattende og kan bevirke, at man har svært ved at:
Være centrum for andres opmærksomhed.
Tale med autoriteter f.eks. læger, lærere, behandlere.
Spise og drikke i andres selskab.
Tage ordet på et møde, holde tale, undervise.
Tale med fremmede.
Bytte en vare.
Udtrykke uenighed.
Arbejde, skrive og tale mens andre ser på eller hører det.
Møde andres blik.
Færdes med offentlige transportmidler.
Føre uformelle samtaler (small talk).
Gå på gaden.
Handle ind.

Ofte kan blot tanken om at skulle foretage sig disse ting, være nok til at udløse angst og ubehag, som reaktion på dette vil mennesker med angst og fobier ofte benytte sig af sikkerhedsadfærd når de af forskellige årsager er nødt til at konfrontere deres angst. Sikkerhedsadfærd er med til at holde angsten ved lige, og er en af de ting der bliver arbejdet med at identificere og gradvist gøre mindre.

Almindelige former for sikkerhedsadfærd:
Helt at undgå den situation du frygter, melde afbud, blive hjemme. Lade være med at sige noget. Tale overdrevet meget. Taler med lille stemme og tale hurtigt. Tage medicin, drikke alkohol, tage stoffer. Gøre ting hurtigt så de bliver overstået. Skjule ansigtet med solbriller eller have hår ned foran ansigtet. Tænker overdrevent på hvad man skal sige. Undgår at spise og drikke i andres selskab. Holde facaden og med alle midler undgå, at andre opdager hvor bange man er.

Hvor alvorlig er din socialfobi?
Du kan selv få en fornemmelse af hvor alvorlig din sociale fobi er ved at lægge mærke til, hvor meget angst og uro du har i forbindelse med dagligdags gøremål og ved at lægge mærke til hvor mange ting du undgår at foretage dig. Social-fobi fører ofte til isolation, tristhed, manglende selvværd og kan udløse depression. Dette er logisk fordi du pga. angst mere og mere undgår de ting du egentlig gerne vil og når du foretager dig noget, opleves det ofte som om du bevæger dig ud i en krigszone. Derved får du ikke samlet gode oplevelser sammen, men bliver tværtimod bekræfter i ubehaget ved sociale sammenhænge.

Heldigvis kan der arbejdes med disse problematikker og en blanding af kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation, kropsterapi og eksponering, hvor du gradvist i passende dosis udsættes for de ting du ellers plejer at undgå, har vist sig meget effektivt.