Go to Top

Baggrund og kompetencer

Baggrund og kompetencer

Jeg har studeret menneskekroppen i mere end 30 år og har stor erfaring med at hjælpe andre til et bedre liv. Når kroppen kan bevæge sig frit og gamle

birgitte-due-1spændinger bliver løsnet, har det en kraftfuld virkning på psyken, humøret og energien.

Uddannelsesmæssigt baserer min viden sig dels på en treårig uddannelse som bevægelsespædagog (1977-1980), dels på en treårig uddannelse som F.M. Alexander lærer (1985-1988). Der- udover har jeg løbende suppleret min kropsterapeutiske baggrund med uddannelse i kognitiv terapi, mindfulness meditation, og kurser i kranio-sakral terapi, bodynamics, øre akupunktur, posturologi med mere.

Jeg har siden 1980 udbudt individuel undervisning i min praksis, hvor jeg dels har klienter som er henvist af praktiserende læger og socialforvaltninger og klienter som henvender sig direkte til mig. Jeg udbyder sideløbende kurser og workshops med emner som: håndter stress effektivt og det frie åndedræt, samt kurser i stemmetræning, kropsbevidsthed, kropssprog med mere.

Derudover har jeg fra 1997 til 2006 undervist på Jysk Fobiskole i Århus, hvor jeg lærte kursisterne at tackle angst og stress i høj potens, og generelt lærte kursisterne at styrke deres fundament. De lærte teknikker til bedre kropsholdning, åndedræt, jord- forbindelse, afspænding og mindfulness meditation. Desuden lærte de nye måder at forholde sig til tilværelsen på, både mentalt og fysisk. Siden 2007 har jeg arbejdet med angst og fobier i samarbejde med Viborg Kommune, fra 2009 til 2014 som medejer af Angst og Fobiskolen Viborg I/S.

Eksempler på arbejdspladser og arbejdsopgaver:

  • Århus Symfoniorkester: bevægelsespædagog og lærer i Alexanderteknik
  • Århus Universitet, Juridisk Institut: lærer i stemmebrug, kropssprog og stresskontrol
  • Det Jyske Musikkonservatorium: lærer i Alexanderteknik
  • MGK – Musikalsk Grundkursus, Århus Musikskole: undervisning i stresshåndtering og Alexanderteknik
  • Århus Studenter Gymnastik: pilates instruktør og bestyrelsesmedlem
  • Social- og Sundhedsskolen, i Horsens: instruktør i ergonomi og kropsbevidsthed
  • Gymnasielærer Foreningen: lærer i stemmetræning og kropssprog
  • Skanderborg Kommune: smertetackling, Alexanderteknik og mindfulness
  • Gellerup Scenen: undervisning i stemmetræning og Alexanderteknik