Go to Top

Angst, fobier og andre stressrelaterede tilstande

Angst, fobier og andre stressrelaterede tilstande

Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark, ca. hver 4 af os oplever det i løbet af vores liv. 15

Angst er en helt naturlig reaktion på f.eks. fare og er med til at sikre vores overlevelse. Men nogle mennesker – flere kvinder end mænd – reagerer hurtigere
eller voldsommere på begivenheder, der almindeligvis ikke udløser angst. Det er vigtigt at opdage og reagere på angst, fordi man kan få god hjælp af behandling.

Symptomerne på angst spænder vidt og tæller blandt andet:

  • psykiske symptomer fra let ængstelse og uro til panik, depression og dødsangst.
  • fysiske symptomer som åndenød, hjertebanken, smerter i brystet, rystelser, svimmelhed, kvalme, ondt i maven og diarré.
  • ”katastrofetanker”, om hvad der vil ske med én selv eller de nærmeste.
  • undvigelsesadfærd, hvor man undgår eller flygter fra situationer og steder.

Få hjælp til at slippe af med den sociale angst

Der findes forskellige typer af angst og fobier. Det kan være svært at skelne mellem de forskellige angstlidelser. Samme person kan lide af flere former for angst.

Præstationsangst – sceneskræk:
Er et udbredt fænomen, som ofte er forårsaget af en indre negativ dialog, hvor personens tanker er fokuseret på alt det, der kan gå galt, samt hvor pinligt det vil være ikke at kunne leve op til andres og egne forventninger.
Der opstår en sammenblanding mellem det der præsteres og den der præsterer, dette ødelægger selvtilliden, og en selvforstærkende negativ cirkel er sat i gang.

De negative tanker og følelser forhindrer fokus og centrering på præstationen, og tapper megen energi. Desuden medfører de nedsat kontrol over hukommelsen og musklerne det kan medføre svaghed, stivhed, overspænding, rystelser eller sveden.

Dette kan føre til en stress tilstand, hvor angsten for at opleve det samme igen, netop får det til at ske gang på gang. For hver gang bliver det sværere og sværere at præstere . Det er vigtig at fastslå, at præstationsangst ikke kun opleves i selve situationen. Angsten for angsten fylder ofte i flere dage eller timer før f.eks. en eksamen
Angsten kan blive så stor, at den alvorligt forstyrrer præstationen, skaber usikkerhed og kan medføre traumatiske oplevelser og lede til en blokering.

Det er muligt at arbejde med sin angst, lære hvad der ligger bag, samt arbejde med de negative tankemønstre og tilhørende adfærd, så den stærke energi der er bundet til angsten, bliver kanaliseret ind i præstationen om det er musik, holde et oplæg eller andet. Det er vigtigt at kunne stole på sig selv i en presset situation og vide, at man har redskaber både på det fysiske og psykologiske plan til at håndtere de situationer, der måtte opstå.

Generaliseret angst:
Personen er plaget af bekymringstanker og kropslig uro. Mange med generaliseret angst er bekymrede for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. De er bekymret for, om de skulle have overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, de ikke er sikker på er i orden.

Panikangst:
Panikanfald indgår både i agorafobi og i socialfobi. Det er intens angst med stærkt fysisk ubehag symptomer så som hjertebanken, sveden, frysen, rystelser, åndedræts besvær, rødmen, kvælningsfornemmelser. Desuden frygt for at miste kontrollen, blive sindssyg og dø.

Forventningsangst:
En person der er bange for at få angstanfald. Og som udvikler angst for angsten.

Helbredsangst:
En person der er overopmærksom på kroppen og kropslige symptomer. Almindelige kropslige tilstande som f.eks. muskelspændinger og hovedpine fortolkes som tegn på meget alvorlige sygdomme De fleste går til læge for at blive undersøgt og falder herefter kortvarigt til ro.

De mest almindelige former for angst er fobier

Enkeltfobi:
Er angst udløst af f. eks. dyr, edderkopper, fugle og mus. Den kan også være knyttet til højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, tandlægebesøg, at gå på offentlige toiletter, synet af blod, sår eller frygt for at blive smittet af sygdom.
Når det drejer sig om en enkeltfobi, er det muligt at opnå gode resultater ved korte terapiforløb.

Agorafobi:
Angst for at færdes alene uden for hjemmet. Angstfremkaldende situationer er typisk: menneskemængder, supermarkeder og ophold i transportmidler.
Mange har katastrofetanker om, at de vil ’falde om’ og ligge hjælpeløse på gaden. Hjemmet opleves som en ’sikker’ og angst fri zone
Reaktionen er at undgå angstfremkaldende situationer. Der kan nemt opstå en negativ spiral, hvor man isolerer sig mere og mere i hjemmet.

Socialfobi:
Personer med socialfobi frygter at komme til at optræde således, at andre vil kunne se at de er usikre og nervøse bl.a. ved at de ryster eller rødmer.
De er bange for at blive vurderet kritisk af andre og stiller ofte urealistisk høje krav til sig selv. Det at møde nye mennesker, spise med andre, tale og sige sin mening er ofte forbundet med stor angst. Det kan være grunden til at udannelse og arbejde undgås.

Post traumatisk stress:
Denne tilstand er en forsinket reaktion på exceptionelt truende eller katastrofeagtige oplevelser, som kan have stået på i kortere eller længere tid. Det kan være oplevelser i form af en naturkatastrofe, krig, at have overværet andres voldsomme død, tortur, voldtægt etc. Symptomerne kan typisk være, at man oplever sig tilbagetrukket fra livet her og nu, og at man igen og igen oplever ’flashbacks’, dvs. genoplever de smertende minder og har evt. mareridt. Samtidig er man præget af angst og undgåelsesadfærd, og mange forsøger at undgå at sove af frygt for mareridt og flashbacks.

Årsager til angst:
Hvorfor nogle mennesker udvikler angst vides ikke med sikkerhed. Men der er tale om en kombination af medfødt sårbarhed og forskellige stressfaktorer.

• En arvelig sårbarhed – 20-30% kan sandsynligvis forklares ud fra arv
• Belastninger under opvæksten – fx misbrug, vold eller mobning
• Belastninger senere i livet – fx stress, depression eller dødsfald, skilsmisser etc.

Mennesker med et særligt følsomt nervesystem er mere tilbøjelige til at udvikle angst. Et følsomt nervesystem kan bl.a. hænge sammen med ubalancer i hjernens signalstoffer.

Behandlingen:
Består af kognitiv adfærds terapi, kropsterapi, mindfulness og psykoedukation dvs. at du får viden om angst og hvordan sammenhængen mellem tanker, følelser, kroppen og adfærden hænger sammen. I behandlingen arbejder vi målrettet med hvordan angsten kan tackles her og nu, således at du kan genvinde din handlekraft og lære at klare situationer, du før har søgt at undgå. Du får hjælp til at reducere eller helt afhjælpe din angst, så du kan vende tilbage til uddannelse, job og deltage i livet som du ønsker.

Hvis det skønnes nødvendigt arbejder vi også med at finde ud af hvor de svære tanker og følelser kommer fra – udspringer de fra en bestemt, måske enkeltstående, men skelsættende erfaring, eller har der været påvirkninger over tid, som har haft særlig betydning i vurderingen af dig selv.

Eksponering er en vigtigt faktor i angst behandling, her lærer du gradvist at udfordre din tolkning af omverden og dig selv, samt færdes de steder og i de situationer, som du før har undgået pga. angst.

Citater fra tidligere klienter
Jeg har fået større selvtillid og større selvværd. Har lært at styre angsten for det meste. Snakker mere når jeg er sammen med andre.

Mærker meget stor forandring. Har fået livet tilbage. Kan køre i bus og gå på gaden, føler mig o.k. som den jeg er. Er blevet mere glad. Ønsker job som passer til mig.

Føler mig mere optimistisk og har mere tro på mig selv. Bremses ikke så ofte af mine tanker, gør det bare. Videreudvikler mig, så jeg kan komme af med de sidste fobier.

Jeg frygter ikke længere de situationer jeg før gjorde, har lært at takle det med at være der hvor jeg er.